Helges sygdom

De 2 prikker der var på Helges scanningsbillede i marts måned, er ikke 2 små blodpropper. De er nu årsagen til at det er gået rigtig stærkt ned ad bakke med Helges førlighed og syn. Medens vi var i Normandiet, begyndte Helges venstre ben at slæbe og det blev også galt med venstre arm. Da vi kom hjem kontaktede vi sygehusvæsenet og det blev til en meget langsommelig affære, at komme gennem til Odense onkologiske afdeling, fra Sønderborg sygehus. Sønderborg sygehus foretog en MR scanning og opstartede en binyrebarkhormonkur, der skulle lette trykket i hjernen. Vi fik at vide at den store astrocymtom nu var opgraderet til grad lV. Helge fik først tid til en behandlingssamtale den 12. maj og i mellemtiden er førligheden og synet blevet endnu mere svækket. Helge kan nu ikke gå uden støtte fra en rolator, tøj kan ikke tages på uden hjælp. Det er en meget uvant situation for os begge, og ind i mellem går det også galt. Helge har èn gang faldet og slået sine ribben rigtig meget. Faren for at falde er der jo hele tiden, da synet og koordinationen ikke helt fungere.
Da vi endelig nåede frem til onkologisk afdeling den 12. maj, - med meget møje og besvær ind i Taxa og ud igen, hvorefter vi skulle finde en kørestol til videre transport af Helge - var det kun til en behandlingssamtale, hvor vi fik forelagt behandlingsplanen.
Planen er, at den store tumor skal skrumpe, og det skal ske med 33 strålebehandlinger og 49 kemobehanlinger, og som først skal starte d. 25. maj ?? - Så blev vi sendt vi hjem igen, i Taxa.
Dagen efter den 13. maj skulle vi komme tilbage til OUH, i Taxa, for at Helge kunne få lavet en ansigts-gittermaske til strålekanonen, som så blev finindstillet i en CT-scanner - Hjem igen, i Taxa.
Når Helge skal starte kemo og strålebehandlingen den 25. maj, er det i Taxa ca. 6 timer hver dag, undtagen i weekenderne. Uanset hvordan helbredet har det, kan indlæggelse kun komme på tale hvis Helge er selvhjulpen, og det kan han jo ikke ligefrem prale af at være....
Vi går nu og venter på den 25. maj medens Helges helbred gradvist bliver dårligere. Vi kan kun værre taknemmlige for, at min arbejdsplads er så fleksibel som den er er, for jeg ved ellers ikke hvordan vi skulle komme gennem hverdagen. Ventetiden forøger bare angsten og bekymringen for hvordan det vil gå med Helges helbred, er det skadet, og/eller bliver det mere skadet for altid?