tirsdag den 31. august 2010

Powerwalk - en ny udfordring

Dette kursus startede jeg på i dag - og jeg glæder mig til næste tirsdag. Vi powerwalker rundt ude i offentligheden på veje og stier!!! Jeg er virkelig glad for at jeg ikke kender nogen i den del af byen, for sjovt må det se ud... 10 kvinder i meget forskellige udgaver, der ser temmelige anstrengte ud i hovederne, med albuer som save på overarbejde og i en meget gagget gangart ;) Hi hi
Afspændingen bagefter er bare så dejlig og velkommen, at det er det hele værd :))
- Og så er hele herligheden gratis, det er under kommunens sundhedsordning for personalet.
_______________________________________________________
Nyt kursus - ikke set i Sønderborg før!
Powerwalk og dybdeafspænding.
Til dig der har lyst til motion i naturen og fordybelse på samme kursus!
Der startes hver gang med 3 kvarter med Power Walk i naturen. Derefter tilbydes 3
kvarter med guidet afspænding og mindfulness teknikker.
De første gange vil de hensigtsmæssige Power Walk teknikker indlæres. Derefter vil
der undervejs på turen undervises i opmærksomheds- og sansetræning samt øvelser i
at være tilstede her og nu.
Powerwalk: Er gang i højt tempo med energiske armsving. Gangen er intens uden at
det bliver til løb, for den ene fod har hele tiden kontakt med jorden, der tages små
hurtige skridt. Armene svinger og hænderne kommer over hjertehøjde, dette medfører
at kroppen arbejder intenst. Styrker forbrændingen, muskelstyrken og konditionen.
Dybdeafspænding: Under afspænding aflastes kroppens indre systemer, såsom
hjerte/ kredsløb, nerve-, hormon- og fordøjelsessystem samt spændingsniveauet
reguleres. Derudover frigives hormonet Oxytoxin som er kroppens hvile hormon.
Stressniveau sænkes.
Gode stødabsorberende sko er påkrævet til dette kursus.
Efter kurset:
* Har du bedre kondition.
* Styrket kredsløbet.
* Øget stabilitet.
* Er du blevet bedre til at spænde af og opnå større ro i hverdagen.
* Blevet bedre til at fokusere.
* Blevet bedre til at være i nuet.

lørdag den 28. august 2010

Peter's 50 års fødselsdag i Asssentoft

Pia og Peter 
holdt Peters 50 års fødselsdag i dette kæmpetelt
hvor underholdningen b.l.a. bestod af friske folk på rodeotyren!!!
Foran Pia og Peters hjem var der en flot solsikkemark, til vildtet
Vi har været en tur på Sjælland nærmere betegnet i Assentoft, hvor Pia og Peter bor. Peter er Kirstens bror og han havde inviteret os med til sin 50 års fødselsdag, hvilket var en rigtig god oplevelse. Vi fik en masse dejlig mad, hygge og snak med i sær nabofolket. Helge er tilfældigvis født sådan cirka 500 meter fra hvor Peter bor, så en nabo kunne godt huske nogle af de folk der havde boet i "mosen" for at udvinde tørv, først i tresserne. Men jeg tror nu nok at Helge kunne huske mest ;)

søndag den 22. august 2010

Williams store dag :)

Først skal kjolen prøves, det gik lige...
Hov, hvad er det jeg har rodet mig ud i??
Nåå, den der blå sløjfe er da meget god at holde fast i
- gad vide hvordan sådan en smager?
William blev døbt i Dybbøl kirke den 15. august. Det blev til en rigtig dejlig dag, med  familie og venner.William klarede dagen med ophøjet ro. Først i kirken og derefter til dejlig brunch på "Ib Renè Cairo" Efter mad kørte vi alle hjem til Williams mormor og morfar, hvor vi fik kaffe og kage i deres hyggelige have. Den unge familie drog hjem til Odense dagen efter, da, havde de opholdt sig her i landsdelen i ca. 1½ måneds tid. Bare de dog kunne flytte herned permanent - engang.
Noah havde også en fantastisk dag. Hvor han dog snakker og charmerer i et væk, den dejlige unge :)

tirsdag den 17. august 2010

Nordmænd på turne

                                         
Vi har haft besøg fra Norge af Eli og Arne samt Eli's søn og svigerdatter. Det var rigtig koseligt. Kirsten og Finn kom og spiste aftensmad sammen med os. Næste dag drog familien videre til Varde hvor de skulle besøge Bolette og Peter. Vi håber, at vi kan tage en tur til Vigra og genvisitte engang til sommer.

mandag den 9. august 2010

Helges sygdom

Brrrr, det var vist lidt koldt at komme i baljen
Vi har det - ååååhhh...
Der er altid mange på skibe på Flensborg fjord
Ja, så køres og stables der igen...
 Vi har været på OUH hvor Helge fik udleveret sin niende kemokur og en lille samtale med en læge, der ikke var så godt forberedt. Han kunne fortælle at det gik den rigtige vej og at kemoen virker efter hensigten. Det fremgik desværre tydeligt at han ikke havde haft tid til at kigge på scanningsbillederne, da vi spurgte ind til størrelsen på de 4 astrosymtomer. Det ærger os lidt, selv om han sikkert er en meget travl mand, og at der nok er brug for ham andre steder, så er vi meget bekymrede og sarte når det gælder Helges sygdom.  Vi foretager jo også en længere rejse til OUH, netop for at tale med en læge, der kan fortælle os nøjagtig hvordan Helges sygdom arter sig. Nå, men vi tog hjem igen, også ønsker vi de s....s  astrosymtomer ad helvede til.
Lørdag bød jo på et pragtfuldt vejr, så vi var ikke længe om at lade brænde være brænde. Vi smurte os en god madpakke og så afsted ud på fjorden, hvor vi hyggede os hele dagen ved  Lille Okseø.
Søndag kørte vi brænde igen, men vi havde også et par hyggelige frokosttimer sammen med familien Mølgaard/Laursen i Rønshoved.

tirsdag den 3. august 2010

Brændekørsel

Nu skal der køres brænde hjem, de første 2 læs er i hus, hvor mange ture der er i vente ved jeg ikke. Men jeg ved at brændet også vil lune rigtig meget i den lange vinter, hvor hustanden mest er, at finde i nærheden af vore kære varmegivende brændeovn, måske i selskab med en god bog :)