fredag den 30. juli 2010

Uge 30.

 
Grilmad 
Kan anbefales:

500g. hakket oksekød 6-12 %
2 dl. frisk hakket persille
2 meget fint hakket løg
½ teskefuld stødt spidskommen
1/1 teskefuld stødt koriander
salt&peber
Det hele æltes sammen og formes til aflange tykke pølser, der kan sættes på spyd.. Og så på grillen med dem.
Majsen smøres med smør og pakkes i staniol. På grillen ca. 20 minutter
Kartofler skæres i passende stykker, pakkes i tyk staniol sammen med hakkede løg, hvidløgsmør, og salt og peber.  På grillen i ca. 25 minutter.
Farfar og Noah hygger sig altid, i hinandens selskab


  1. Noah's første flødebolle, hvad skete der lige med den ?

Mikkel er optaget på SDU.

Det har øsende regnet
-Og for enden af regnbuen, er der gemt en krukke med guld..

Den yndigste "Blåfugl" som er en han sommerfugl.
 Hunsommerfuglen kunne jeg ikke få et ordentligt billede af.

Nunu, den dejligste Welshterrier i verden.
Uge 30 har budt på lidt af hvert. Det har været godt for græsplænen med lidt ordentligt regn, blæsten kan jeg godt have været foruden. Vi har haft besøg af Noah og Mikkel og det var bare sjovt og dejligt. Noah er simpelt hen et livsstykke uden lige og han er bare så tilstede, alt skal undersøges og afprøves. Han snakker løs og lære nye ord hele tiden, som så gentages indtil de sidder fast. Ugens glædelige nyhed er, at Mikkel nu ved hvad han skal efter sommerferien og nogle år frem. Efter han blev færdig med multimediedesigner uddannelsen, har det været umuligt at få job som dette, så nu startes der forfra.
På mandag går det løs igen med arbejdslivet og jeg kan bare kontatere at det bliver hårdt igen at skulle op kl. 05.30, når jeg nu lige har vænnet mig til selv at bestemme. Fremtiden på skolen ser lidt sort ud og der skal tages nogle barske beslutninger i byrådet lige efter sommerferien. Vi lever jo nok kun på lånt tid, selvom det er en sund og god skole med økonomien i orden. Jeg holder vejret og håber på det bedste for os alle.

onsdag den 21. juli 2010

En dag på fjorden

Skal vi snart have noget at spise?
 
Broen går op fra fjordsiden
-og broen går ned fra Noret siden
En rigtig dejlig feriedag tilbragte vi i går på Flensborg fjord.
Vi tog ud gennem broen kl. 9.00 og ind igen kl. 16.00.
Meningen var ellers at tage til Stevning Nor og overnatte, men Helge var lidt betænkelig ved vejrudsigten, så det blev istedet Okseøerne, der blev målet for en endagstur. Nunu er bare en dygtig skibshund, der intet frygter. Den hopper og traver rundt på skibet, som om den er født til det. Vi var begge ude og bade og vejret var perfekt indtil hen på eftermiddagen, der begyndte det at blæse op og bølgerne at vise tænder, men vi hyggede os og kom godt hjem inden det blev for meget. På fjorden var der en mægtig trafik og der er altid noget at kigge på, man kan rigtig mærke at det er højsæson, og rigtig mange sejlbåde kommer langvejs fra. Helge fik en stor træsplint i sin lillefinger, og det var umuligt at få den ud herhjemme. Der er selvfølgelig gået betændelse i den, så i dag skal han til læge for at få professionel hjælp :(

søndag den 18. juli 2010

Sommerhygge

Uhmmm - is og jordbær, Noah elsker mad..
der kommunikeres livligt, mellem far og søn
Åh ja, her kan vi da godt side hele dagen..
- så er grillmaden klar, fredag
Ketty kan det der med at snakke og hygge :)
Det er bare sommer og og der er dømt feriehygge over hele linien.
Faster Ketty har været på forlænget weekend og det går aldrig kedeligt for sig. Der bliver snakket, grinet og fortalt anekdoter fra barndomstiden af, og den får ikke for lidt med den fynske dialekt. Mikkel og familie, der er huspassere i Dybbøl kom og spiste med lørdag og det gjorde Kirsten og Finn også, så det kunne ikke være mere optimalt med alle de kære i huset.
Så nu har vi ferie sammen og vi har ikke planlagt en dyt, og det føles bare helt rigtigt.

mandag den 12. juli 2010

En sommerdag i Juli

Ingers smukke roser, tager imod i indkørslen
Det bugner med masser af blomster i Ingers have
Hov-vov ,det er vist en vildfaren...?
Inger i sit lille paradis
-og så fik vi vand og tordenild til aften
Sikken en dejlig dag, jeg har haft i dag, domdidomdidej...Hvor er det bare skønt at have ferie :)))
Inger gav morgenkaffe/hyggesnak og havevandring, så dagen kunne jo ikke starte bedre. Ellers er dagen bare gået og vi har nydt livet med bare at være...
Det har været rigtig varmt og det hele endte da også i et ordentligt brag, da der kom torden og regn sydvest fra. Hvor meget regn det gav ved jeg ikke, men det var skønt med masser af regnvand, så skal der ikke vandes i aften. Hele mollevitten tog så videre mod Sjælland, så der er nu fred og ro her i landsdelen.

søndag den 11. juli 2010

Sommergæster

Lasse, er en livsnyder
det er Helge og Ole også
- og der blev grinet og pjattet
Vi har haft besøg af 2 kære venner fra vores grønlandstid. Det er efterhånden næsten 30 år siden vi alle arbejde for KGH i Søndre Strømfjord. Vi mødes jævnligt og det er altid sjovt og gemytligt. Vi hygger os med god mad og drikke, og ikke mindst de gode grønlandshistorier der fortælles, er ikke blivet mindre sjove med årene. Vi er en fast klike der hvert år mødes på skift hos hinanden. I år er det hos Eli og Arne på Vigra i Norge, men Helge og jeg har valgt at blive hjemme p.g.a Helges sygdom og så må vi have den tur til gode.
Tænk vi kunne side ude i det fri til kl. 01.30 uden at det var koldt og fugtigt. Næste dag var der også brug for en svalende tur på Flensborg fjord i Grågåsen. Nøj, hvor var det varmt, luften stod stille og fjorden lå helt blank. Vi kunne se små grupper af marsvin der boltrede sig i vandet.
Det var bare så hyggeligt at være ude og sejle igen, så nu snakker Helge og jeg om vi tør vove en længere tur i Grågåsen, når Helge får ferie.
I aften skal vi se VM.finale i fodbold.
Spanien-Holland  - Uha, jeg holder med Spanien, for de er jo de bedste! Udholdende, vedholdende, og med stor selv/boldbeherskelse. Også er de bare så seje, de skal nok klare sig mod de 2 meter høje hollændere ;)
2-0 til Spanien - OLÈ ;)  He-he Spanien vandt velfortjent 1-0!
Helge holder med Holland ?!  3-2, siger han.... 

søndag den 4. juli 2010

En perfekt dag :)

Den dejligste blå himmel
solsorten havde travlt med at fodre unger
flere vinbjergsnegle, som holdt sig i skyggen
bien og blomsten
og brunch i det grønne
Det var den skønneste dag i går. Vi opholdt os i haven fra morgen til aften, og gerne i skyggen.
Dagen gik med alt muligt og ingen ting, i et tempo vi lige kunne klare, medens vi hyggede os med det dyreliv, der også finder behag i at opholde sig i vores have. Jeg har, jubii, ferie indtil
d. 2. august og der er ikke lagt nogen planer for noget som helst. Helge har desværre kun ferie i ugerne: 29-30.