Helge er her ikke mere

Helge sov til morgen stille ind i morgensolens første skær, klokken 06.35.
Mikkel og jeg var hos ham og holdt hans hænder i vore. Det er fuldstændigt ufatteligt og jeg kan ikke sætte ord på, den blanding af savn og sorg han vil efterlade sig. Jeg kan kun sige det var godt, det gik så hurtigt til sidst, da det ikke kunne være anerledes.
Vi har på det sidste haft besøg af jer alle, der har været en del af vores liv og som har hjulpet og håbet sammen med os. Jeg vil gerne her udtrykke en tak til jer og fortælle, at det virkelig har betydet meget for Helge og mig, at I udviste så stor omsorg og opmuntrede os igen og igen med alle jeres besøg, telefonopkald og interesse.
Helge vil blive bisat fra Egernsund kirke fredag d. 5 august kl. 13.00, I er alle velkomne. 

Helges sygdom

Helge blev i går indlagt på Sønderborg sygehus, da hans psykiske og til dels fysiske tilstand nu er så ustabil og urolig, at sygeplejersken anbefalede en indlæggelse, sådan at Helge kunne blive medicineret korrekt.
Det var en meget svær samtale jeg havde med sygeplejersken, hvor Kirsten deltog, der kunne fortælle at behandlingen skulle være begyndt at virke på nuværende tidspunkt, hvilket den ikke har.
I dag var jeg til samtale med lægen på afdelingen, som har fulgt Helge hele vejen, og han, fortalte at Helge nu var i den terminale fase, og at man kun, kunne give lindrende behandling fremover. Han anbefalede samtidig at der ikke vil blive gjort nogen genoplivningsforsøg, hvis vejrtrækning eller hjertet vil sætte ud. Lægen kunne ikke fortælle hvor langt henne i fasen Helge er, men vil beholde Helge på hospitalet mindst til midt i næste uge, hvor vi skal have den næste samtale.
Helge kæmper og kæmper på, at bevare styringen og værdigheden. Helge har næsten ikke sovet igennem i flere nætter, han er meget urolig og bekymret over at han ikke bliver behandlet med stråler og kemo mere. Han udtrykker ofte ønske om at komme i bad, komme på toilettet, spise og få børstet tænder. Han ser og høre folk der ikke er tilstede. Det er det sværeste jeg nogensinde har været udsat for og jeg har aldrig forestillet mig at det skulle komme så vidt så hurtigt. Helge det dejlige menneske, er nu så syg og svær at nå, at det ikke er til at fatte. Jeg græder og græder

Familieweekend

Ole, Ketty, Shah, Helge, Keld, Jytte og jeg + Nunu, tog på skovetur ved Nybøl Nor

 hvor Ketty benyttede anledningen til at samle sammen

 til den flotteste vilde buket, som hun er specialist i at lave. 

 -og i køkkenet tryllede Ketty og Keld sammen, af noget vi lige havde...

 men frikadellerne var nu de bedste, uhhmm

Søndag, kom Wiliam

 og Noah forbi, sammen med deres forældre, så der var liv og

glade dage, her i weekenden. Jeg har ferie i 3 uger, og Helge er helt færdig med strålebehandlingen og kemo'en holder han nu pause fra i 4 uger, og skal så igen have
6x kemo i 5 dage i måneden.

Helge er lige så stille blevet mere og mere plejekrævende. Hele venstre side er fuldstændig ubrugelig, arme og ben hænger nu bare slapt ned. Helges nærværelse er indskrænket, og drejer sig næsten kun om få opfyldt de basale behov. Han kan ikke altid huske hvem der er hvem, og barndommen og ungdommens dage bliver tit omtalt ned  i mindste detalje, men hvad vi lige har talt om for 5 minutter siden, det er glemt.

Det vi har fået at vide er, at svulsten nu er så "forslået" af behandlingen, at Helges raske celler, nu virkelig skal til at arbejde på at, få de syge og aggressive celler bekæmpet og fjernet, hvilket skal få svulsten til at skrumpe, og meget gerne helt forsvinde, næsten ligesom et blåt mærke vil blive helet med tiden. Men, kun tiden vil vise om behandlingen virker.

Det har været meget svært at, følge og forholde sig til at, Helges personlighed og fysiske/psykiske tilstand bare gradvist er blevet ændret, -  så meget, inden for så kort tid. Kræfterne er ved at være i bund, for Helge har næsten aldrig ro på sig og skal have hjælp, hele tiden. Hjemmehjælperne har været her fast om aftenen, om natten og om morgenen. Men fra i dag af har vi fået udviddet hjælpen, til at de også kommer i dagtimerne. De kommer og hjælper Helge i seng til en lur midt på dagen, og op igen, et par timer senere. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, forestillet mig at Helge vil blive så plejekrævende, og har nærmest været lidt fornærmet, når jeg fik fortalt, at nu skulle jeg til at passe lidt på mig selv, og tage mod den hjælp der bliver tilbudt fra hjemmeplejen, for ellers vil jeg blive kørt ned. Jeg må sandelig sige, at jeg har lært det, på den hårde måde. Jeg prøver at tage imod, men stadig med lidt forbehold, for det har jeg det bedst med, endnu.

Arbejdsweekend

Der blev arbejdet seriøst og hygget

 der blev malet under tagudhænget

 hækken ud til skolestien blev klippet

 

 hvilket gav en del oprydningsarbejde

 brændeskuret blev fyldt med 6 m3 dejligt tørt brænde

 træerne blev stynet

-og der blev hygget og snakket

 - der blev ryddet grundigt op i garagen, hvilket var heldigt, for det begyndte at regne. Lasse benyttede tiden til at skrabe en masse kartofler, som Finn havde med fra sin have, medens andre diskutterede problemløsninger, snakkede om fælles minder og ture på Grønland, og der blev udvekslet en masse små kærlige fornærmelser, som ikke kunne  holdes tilbage...

 Kaj malede løs og fik kontoret til at stråle hvidt, lyst og indbydende

 der blev lagt fliser til grillens nye opholdssted

 og Kirsten havde bagt synnejysk brø'tort og strif'tort til alle mand, uhhmm

 Lasse havde dådyrkølle med og sørgede for at maden blev vellykket
 og en skøn smagsoplevelse, for alle de sultne ganer

 Noah havde det skønt og legede herligt med lastbilen, og syntes det var sjovt at være

sammen med alle de store mænner, der jo machoede den, hele weekenden... :)

 Det er bare sådan en fantastisk dejlig gave at få, af alle de deltagende, jeg har ikke ord for den lettelse det er, ikke mindst for Helge, at få løst en masse store og små opgaver, der bare har ligget og ikke kunnet blive udført, af Helge. Det har været en herlig weekend og jeg fornemmer at alle glædede sig, ved at kunne give Helge og mig en kærlig og hjælpende hånd i en meget svær tid. Tusind tusind tak allesammen.

 Peter var på motorcykel helt fra Varde, han så jo rasende sej og godt ud på biken.

God tur hjem Peter, og alle jer andre - Tak for denne gang