onsdag den 30. marts 2011
Helges sygdom
En læge fra OUH ringede i går aftes, for at fortælle om de nye forandringer i Helges hjerne. Lægerne på onkologisk afdeling er meget i tvivl, om det er endnu to kræftsvulster der er dannet, eller om det evt. skulle være to små blodpropper. Om ikke andet, så er forandringerne så små, at der ikke kan tages en forsvarlig biopsi af nogen af dem. Eftersom Helge, efter omstændighederne har det rigtig godt og ikke har nogen tydelige og mærkbare gener af sin sygdom, fortæller lægen at han føler sig styrket i troen på at det må være 2 små blodpropper der har været på spil. Helge skal så, igen, først MR scannes i begyndelsen af juni, men hvis der bliver nogen tegn på gener hos Helge, skal vi kontakte OUH med det samme. Puha, det er efterhånden, ikke til at finde ud af om man skal le eller græde.
lørdag den 26. marts 2011
William 1 år og 1 dag
Noah er en sød og kærlig storbror, som meget gerne hjælper Wiliam med gaverne.
Vi var i Odense sidste lørdag til Williams første fødselsdag. Helge blev derovre for at hjælpe Torben som er Mikkels svigerfar, med at sætte forældrekøbshuset istand. Helge er igen denne weekend draget med Torben til Odense, for at hjælpe til.
fredag den 18. marts 2011
William er 1. år i dag
Denne skønne lille gut bliver 1. år i dag
Tillykke med dagen William
Vi glæder os til at fejre dig, sammen med hele familien :)
lørdag den 12. marts 2011
Helges sygdom
Helge har været til kontrol scanning og resultatet fik vi i torsdags. Der er opstået 2 nye forandringer i hjernen. Lægen kunne kun fortælle at forandringerne er opstået og han har sendt billederne videre til onkologerne på OUH, hvorfra Helge vil få en indkaldelse til en nærmere vurdering i den nærmeste fremtid.
Det var ikke den meddelelse vi havde regnet med - sikken en nedtur. Helge har været gennem så meget og efter et år med kemokur, hvor han efterfølgende har knoklet for at få fysikken og helbredet op på optimalt niveau igen, med et rigtig godt resultat, er det ikke til at forstå at, der måske skal startes en ny behandling.
Det var ikke den meddelelse vi havde regnet med - sikken en nedtur. Helge har været gennem så meget og efter et år med kemokur, hvor han efterfølgende har knoklet for at få fysikken og helbredet op på optimalt niveau igen, med et rigtig godt resultat, er det ikke til at forstå at, der måske skal startes en ny behandling.
Abonner på:
Opslag (Atom)
