søndag den 28. november 2010

Sidst i november

Helge har været flittig, og har revet bryggersbordet ned, 
dampet tapet af og fået hvidtet loftet i bryggerset
Vi var en tur i storbyen, de har sandelig fået sat nyt julepynt op i år.
Det skal nok se flot ud når det er mørkt.

 Rosenkål på stokke, uhmm jeg elsker rosenkål. Men glemte at købe :/
 Julestuen hos "Krukken" i Dybbøl er altid flot og hyggelig
 det glimmtede og strålede...
 Herhjemme slutter vi weekenden af med te og rosinboller til sidste afsnit
af "Borgen"
Det har været en rigtig travl uge, og det er jo ganske vist her i november, der er en masse aftaler og forpligtigelser der skal gennemføres. Jeg har haft forældresamtaler mandag/tirsdag. Onsdag var jeg til foredrag hos ham her http://www.perbraendgaard.dk/ Og jeg kan da godt se, at det er helt forkert, den måde jeg spiser på ifølge ham. Men jeg kan nu godt lide at spise på faste tidspunkter og ikke faste tidspunkter, samtidig, med at jeg snakker løs med de tilstedeværende eller ser TV. Ifølge ham må man kun spise i dyb tavshed, når man er sulten og så skal man give maden den totale opmærksomhed, inden man putter den i munden, men også medens man gumler løs, fuld opmærksomhed til duften, smagen, udseendet, og så skal man også lige vide hvad maden gør godt for i kroppen, han var forresten også single :)) Han gennemgik en masse madvare og hvad der evt. kunne være godt for kroppen, eller hvad man evt. kunne erstatte det usunde med. Det store budskab var, at hvis vi bare tager små skridt i omlægningen af vores kost, så sker der store forandringer i kroppen. Jeg skal ud og høre ham igen til marts, der gælder det "mindful spisning"
Torsdag havde vi årets store skolefest, med sang, teater og en masse aktivitetter rundt om på skolen, samtidig havde vi også en stor buffet, med alverdens gode lune retter. En rigtig dejlig aften.
Fredag var vi budt på "vildt"  hos genboen, og det var bare mums, hyggeligt og heldigvis ikke særligt langt hjem omkring midnatstid:)) Lørdag tog vi en tur til storbyen, for at blive ekviperet til den lange kolde vinter der venter forude. Så alt i alt en god aktiv uge, for os begge.

søndag den 14. november 2010

Helges sygdom

I dag er det Helges sidste dag med kemokur. Vi håber at kemoen har arbejdet grundigt og at Helge's hjernesvulster har fået så meget gift at de ikke formår at røre på sig igen, det skulle da lige være at de forsvandt fuldstændigt. Meddelelsen sidst vi var til samtale hos en læge var, at der ikke har været nogen vækst i de 4 svulster siden Helge startede kemokuren for 12 måneder siden. Den største af svulsterne havde endda skrumpet sig 3 mm. Helge har klaret alle kemokurene uden at blive dårlig med kvalme, og har kun i starten haft lidt dårlig mave. Appetitten er god og vægten har holdt sig nogenlunde, med et enkelt dyk, stabilt gennem hele forløbet.
Humøret har været svingende, mest p.g.a. diverse skrivelser fra kommunen om dit og dat. Helge har udviklet en lille usikkerhed, når der er mange omkring ham og når der skal ske noget nyt. Hukommelsen svigter lidt ind i mellem, men jeg syntes faktisk at det er ved at blive bedre. En ting der er markant, er at Helge bliver meget træt lige over middag, men nu har han lært at tage sig en  lille lur, selvom det er midt på dagen.
Der er en MR scanning  og en lægesamtale tilbage, så vil lægerne, følge Helge via MR scanninger hver 3 måned.
Helge er nu også visiteret færdig på kommunen, og har fået et flot "Fleksjobbevis" sendt med posten. Så nu kan han søge de jobs, 3 timer om dagen, han mener er interesante for ham, for der er selvfølgelig begrænsning på udfoldelsesmulighederne, da Helge hverken må køre bil eller have med maskiner at gøre, p.g.a. epilepsien.

søndag den 7. november 2010

Familieweekend

                                                       Hej hej, William du er bare så dejlig :)
                                                       Noah og farfar drønner rundt udenfor
                                                     og indenfor skal der også være sjov i sofaen
                                                    En lille frisk bandit
                                                
                                                     og her er den lille familie
Der har været liv og glade dage her hos os i weekenden. Og nu er her bare helt stille, igen. Det har været skønt at have Noah og William på besøg i lidt længere tid, vi har kunnet nyde dem stille og roligt, mellem alle deres spise og sovetider. Det er dejligt at se, at Noah nu kan huske alt hvad der plejer at være her af legetøj og andet sjov. Alt får lige gensynsglæden at føle...biler, dyr, rumskibe, flyvemaskiner, bøger, det hele bliver hældt direkte ud på gulvet, kigget godt igennem og leget med i flere omgange :)