Sidst i februar

 I morgen går vi ind i den første forårsmåned, og hvor er det dejligt

at se disse forårsbebudere, selvom det stadig er isende koldt derude, så nærmer vi da os varmere tider...ikk' ? 

Vores dejlige bøgetræ, skal ikke folde sine smukke lysegrønne blade ud hos os mere. Det var blevet alt for stort og skyggede alt for meget, så nu er det fældet og kløvet og skal give os masser af varme til næste vinter 

Helge har det sidste stykke tid, haft virkeligt travlt, med at hjælpe Jakob med at køre brænde hjem fra skoven, i Jens'es store trailer. 

De har så stået hjemme i Jakobs carport og kløvet og stablet på livet løs. Der blev også et par gode rummeter til os, så nu er vi fuldt garderet til næste vinter... tror jeg nok ;)

Narsaq

Dér, i det lille røde hus nærmest,

som altså var lyseblåt, da jeg boede der, med min far og mor og 3 søskende. Min far byggede selv huset. Jeg kan lige så tydeligt huske udsigten, naboerne og livet på Mestervej. Min mor var fra Narsaq, og det må have været en form for hjemve, der har fået hende til at føre os til Grønland, da jeg var 7 år. Vi sejlede til Grønland med KGH-skibet "Erika Dan", det tog hele 8 dage. Og da vi endelig satte fødderne på fast grund igen, blev jeg beriget med en splinterny storebror på 18 år, en lillebitte mormor, 2 mostrer, 2 onkler, en tante og et utal af fætre og kusiner, + alle min mors mostre, fastre, onkler, fætre og kusiner og alle deres børn igen. Sikken dog en kæmpefamilie at få, sådan lige pludselig.
Der er kommet rigtig mange nye bygninger i byen og skolen er udvidet op til 10. klasse. Jeg gik på Narsaq skole fra 1-7 skoleår, og i dansktalende sammenlagte klasser med en masse forskellige børn, fra norden. Deres forældre var udsendt til Grønland, for at arbejde i jobs som der ikke var lokale folk til at varetage, såsom, lærere, læger, kontorfolk, teknikere, og alle mulige slags håndværkere. Efter to år tog de som regel hjem igen og så dukkede der nye folk op i bybilledet. Jeg lærte aldrig at tale grønlandsk, men jeg lærte hurtigt at forstå det meste. Så der blev talt grønlandsk til mig af min nye store familie og andre - og jeg svarede stædigt på klingrende sjællandsk, det gik ganske udmærket.
Da jeg gik i 6. klasse var vi kun 3 elever og de 2 andre rejste da vi skulle i 7. klasse. Jeg kom så i en klasse der egentligt var beregnet til de grønlandske børn der havde været i Danmark for at gå 6. klasse om, i et år, for de havde åbenbart vist særlige gode evner til at kunne læse og tale dansk, og derved blev der satset lidt mere på dem. Vores klasse kom til at hedde 2. præp. Det blev et forrygende år hvor der virkelig skete en masse indlæringsmæssigt, vi gennemgik en stor udvikling sammen, ikke mindst p.g.a de dygtige lærere vi havde.
Desværre skete der igen en sortering og vi blev spredt for alle vinde, vi blev sendt på forskellige  kostskoler rundt omkring i Grønland og Danmark. Jeg kom til Julianehåb og gik i 8. klasse, hvilket var endnu en dejlig tid med en masse søde mennesker. Men i maj måned blev jeg kaldt hjem og så gik rejsen tilbage til Danmark med KGH-skibet "Nanok S".

Her er lidt flere billeder fra Narsaq: http://www.ice-berg.dk/narsaq.htm

I dag er det Nunu's fødselsdag :)

Nunu bliver 5 år idag

og den glæde hun tilføjer

vores liv og hverdag

kan slet ikke beskrives

 med ord, hun er bare vores Nunu

Hun er en dejlig Welsh Terrier som vi var helt i Løkken og hente. Men først skulle vi besøge kuldet lige efter de var født, så vi kunne udpege den hvalp vi vil have, hvorefter vi hentede Nunu da hun var 8 uger gammel. - Og vi har valgt den helt rigtige hvalp, for hvor er Nunu dog bare en dejlig og glad hund med et meget mildt sind, men dog med terriens temperament, især når det gælder forbipasserende hunde ude på vejen, de skal simpelt hen have et vov eller to med på vejen. På et tidspunkt udviklede den en form for allergi og kradsede store totter pels af ryggen. Hun lignede en hund med skab, hvilket den døjede med længe. Den har været gennem et forløb med tests og allergi insprøjtninger i næsten et år, hvilket ikke hjalp på noget som helst. Heldigvis var der en der fortalte, at hunde også kan være meget allergiske over for menneskeskæl og husstøvmider, og de findes især i store mængder, i soveværelser. Nunu og hundekurven røg med det samme ud i køkkenet hvor den har sovet lige siden. Nunu har haft et rigtig langt forløb uden kradserier, men lige for øjeblikket har den fået et tilbagefald, som vi heldigvis kan se er på retur. Den elsker at komme med ud at køre, især til fremmede steder hvor der er masser af oplevelser for næsen, men også ombord på båden er den godt tilpas. Men bestikkes med godbidder for at få den til at lave hundekunstner, eller andre mærkelige ting, vil den ikke være med til. Den er kun modtagelig over for ros og søde ord, og det der med at spise gør den altså kun, når den er sulten. Så det var en frustrerende tid, for os begge, da vi gik til hundetræning, men vi har så brugt det med ros rigtig meget. Da den er en terrier og har sin egen mening om hvad der er tilladeligt, har den haft nogle ture, hvor den bare har fulgt sin egen næse, også var der ingen ros, men skældud og det hader den og nu tror (håber)jeg den er så gammel at den kan styre sine lyster lidt mere og stikker nu kun ud på den åbne mark vi har lige her uden for. Nunu er godt selskab for Helge herhjemme, medens jeg er på arbejde, den inviterer ofte Helge med ud på lange gåture, til fælles glæde. Ellers hjælper den bare til med sit glade selskab, hvor Helge og jeg end befinder os.  

En dejlig uge

Bl.a. Tutankhamon,  http://illvid.dk/kultur-historie/tutankhamon-manden-bag-masken , er jeg også blevet lidt klogere på i den forgangne uge, da indskolingen havde emneuge, tilfældigvis om Ægypten. Vi havde 4 værksteder hvor i børnene var en dag af gangen. Om fredagen lavede nogle ægyptisk mad, medens nogle skulle finde en farao i en meget mørk  labyrent, andre spillede spil, og 2 hold var til quiz om Ægypten. Grupperne rokerede, indtil alle havde været gennem det hele. Det var en meget dejlig uge, og det var skønt at opleve børnene og de voksne så optaget af emnet, hele ugen...
Helge har tilbragt det meste af ugen i skoven, sammen med Jacob. Det er ligesom at være i et stort udendørs fitnesscenter, hvor alle muskler bliver brugt, og det er lige hvad Helge har brug for. Det er rigtig godt for humøret og det giver en naturlig træthed hen mod aften :) 

                                                                                                                                                                                      a. nabil/ap/polfoto

I dag kørte vi en tur langt ud af kommunen, nærmere betegnet til Kalvø

hvor vi gik en fantastisk flot tur

 Her til venstre er det Genner bugt, i horisonten er det Barsø, og til højre Løjt land

På hjemturen var vi et smut herinde, - og derfra kommer man ikke tomhændet  ;)

Billederne er lånt fra havekrukkens hjemmeside her:  http://www.havekrukken.dk/

En ny uge venter, jeg føler mig godt ladet op og er klar til alt det der venter derude...