Vi kan da godt tåle hinanden, bare vi er trætte nok!
RumlezzzzZzzzZzzzzzzzZzzzZzzzzzzzZZzz Nunu

Noah og farfar hygger sig

Er han ikke bare en charmetrold
GRRR, siger en tiger

Det har alt i alt været en uge med højt tempo, jeg har prøvet at "være tilstede" og følge med i alt hvad jeg har skullet deltage i. Jeg har atter været på et heldagsseminar, og jeg føler mig faktisk beriget. Hovedbudskabet med denne dag var venlighed. Venlighed kommer som regel aldrig dårligt tilbage. De fleste børn (og voksne) higer efter dette i dagligdagen. Venlighed savnes ofte i omgangstonen mellem børn, mellem barn og voksen, mellem ung og voksen, mellem voksen og voksen. Påvirkningen og sproget fra mediernes verden har også stor indflydelse på sproget, som ofte her bliver brugt temmeligt uheldigt og tankeløst. Omgangstonen mange steder er blevet alt for rå, og nogle tror at det kun kan være sådan, MEN SÅDAN BEHØVER DET IKKE AT VÆRE. Vi kan kun starte med os selv, og der hvor vi befinder os har vi et ansvar, for at den gode omgangstone får plads. Start med at sige noget pænt til den næste du møder på din vej :)))
Fredag havde vi på arbejdet, arbejdspladsvurdering hvor emnet var det "psykiske arbejdsmiljø" - i 3 stive timer...
Men det har også været en dejlig weekend. Noah, som bliver storebror i en af disse dage, kom et smut forbi sammen med sine forældre. Han er begyndt at snakke rigtig meget, dyrenavne og dyrelyde er interessante. Men traktor, bil, mor, far, mormor, morfar, og farfar er også vigtige ord. Vi venter spændt på at Mikkel ringer for at fortælle, at Michelle og ham er blevet forældre igen.
I lørdags var jeg til Bentes runde fødselsdag, jeg skal da lige love for at vi fik det store sønderjyske kaffebord, hold da op det var stort og uhmm velsmagende ;)