lørdag den 17. oktober 2009

Nabohjælp

Uden vores 5 uundværgelige naboer vil det hele have været lidt kedeligt. Vi har nu levet med hinanden i ca. 20 år og vi følger interesseret med i hinandens liv og levned. Men vi passer også på ikke at blive for tætte og nærgående.
I hverdagen småsnakker vi lidt ude på vejen, og vi låner alt muligt hos hinanden, - og husker at levere det tilbage igen. Vi passer hinandens huse og husdyr når vi ikke er hjemme og vi er altid med til runde fødselsdage og bidrager til festen med lidt sjov og sang. Vi hjælper hinanden med alt hvad der kan hjælpes med og især Joppe er god til at finde gode hjælpgerninger. Her reparere han Ingers vaskemaskine med Helges hjælp, han er der altid når der er brug for hjælp og han giver ikke op før opgaven er løst. Joppe er helt sikkert en af hverdagens helte og det skal have han have tak for.

0 kommentarer:

Send en kommentar