
Sidste år var vi til Eva's festelige 30 års fødselsdag i Vejle. Da vi ankom blev vi modtaget af et ovenud lykkeligt par. Torben havde brugt anledningen til at fri til Eva, og han havde fået et rungende stort ja, hvilket han belønnede med den sødeste lille ring. Festen blev ikke mindre festelig da det begyndte at regne, vi rykkede bare mere sammen i de små pavillioner der var sat op i deres hyggelige have. Indendøre var Simon DJ og stemningen var i top, -for nogen helt til den lyse morgen....I dag fanger bordet, vi skal til bryllup i Sct. Nicolai kirke i Kolding, med efterfølgende festmiddag på Caf'è Løverodde. Vi glæder os enormt - det er faktisk en dejlig gave at få, sådan at blive budt til "bryllup med det hele".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar