Forårets store opgave er jo båden og dens klargøring. Helge har nu brugt timer på at afslibe alle forgående års bundmaling , og nu er den fin og ren og klar til en ny omgang bundmaling, som skal holde algerne på afstand i den kommende sejlersæson. Jeg har haft en herlig udedag med O.klasse og deres lærer, som jeg er på tur med hveranden tirsdag. Vi har set mange brumbasser, 2 musvåger, 1 egern, 1 fasankok, 1 stor gul sommerfugl, 1 admiralsommerfugl og mindst 1 million edderkopper. Vi har tegnet "vores træ" fundet hvide skovanemoner, hygget os sammen og fået masser af solskin på næsen og i sjælen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar