Helge blev i går indlagt på Sønderborg sygehus, da hans psykiske og til dels fysiske tilstand nu er så ustabil og urolig, at sygeplejersken anbefalede en indlæggelse, sådan at Helge kunne blive medicineret korrekt.
Det var en meget svær samtale jeg havde med sygeplejersken, hvor Kirsten deltog, der kunne fortælle at behandlingen skulle være begyndt at virke på nuværende tidspunkt, hvilket den ikke har.
I dag var jeg til samtale med lægen på afdelingen, som har fulgt Helge hele vejen, og han, fortalte at Helge nu var i den terminale fase, og at man kun, kunne give lindrende behandling fremover. Han anbefalede samtidig at der ikke vil blive gjort nogen genoplivningsforsøg, hvis vejrtrækning eller hjertet vil sætte ud. Lægen kunne ikke fortælle hvor langt henne i fasen Helge er, men vil beholde Helge på hospitalet mindst til midt i næste uge, hvor vi skal have den næste samtale.
Helge kæmper og kæmper på, at bevare styringen og værdigheden. Helge har næsten ikke sovet igennem i flere nætter, han er meget urolig og bekymret over at han ikke bliver behandlet med stråler og kemo mere. Han udtrykker ofte ønske om at komme i bad, komme på toilettet, spise og få børstet tænder. Han ser og høre folk der ikke er tilstede. Det er det sværeste jeg nogensinde har været udsat for og jeg har aldrig forestillet mig at det skulle komme så vidt så hurtigt. Helge det dejlige menneske, er nu så syg og svær at nå, at det ikke er til at fatte. Jeg græder og græder
Kære Anne Grethe
SvarSletDet gør virkelig ondt at høre hvordan I har det.... Vi håber du har kræfter til at stå igennem det der måtte komme.
De varmeste hilsner
Søren og Anna-Marie