søndag den 31. juli 2011

Helge er her ikke mere

Helge sov til morgen stille ind i morgensolens første skær, klokken 06.35.
Mikkel og jeg var hos ham og holdt hans hænder i vore. Det er fuldstændigt ufatteligt og jeg kan ikke sætte ord på, den blanding af savn og sorg han vil efterlade sig. Jeg kan kun sige det var godt, det gik så hurtigt til sidst, da det ikke kunne være anerledes.
Vi har på det sidste haft besøg af jer alle, der har været en del af vores liv og som har hjulpet og håbet sammen med os. Jeg vil gerne her udtrykke en tak til jer og fortælle, at det virkelig har betydet meget for Helge og mig, at I udviste så stor omsorg og opmuntrede os igen og igen med alle jeres besøg, telefonopkald og interesse.
Helge vil blive bisat fra Egernsund kirke fredag d. 5 august kl. 13.00, I er alle velkomne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar