Nunu bliver 5 år idag
og den glæde hun tilføjer
vores liv og hverdag
kan slet ikke beskrives
med ord, hun er bare vores Nunu
Hun er en dejlig Welsh Terrier som vi var helt i Løkken og hente. Men først skulle vi besøge kuldet lige efter de var født, så vi kunne udpege den hvalp vi vil have, hvorefter vi hentede Nunu da hun var 8 uger gammel. - Og vi har valgt den helt rigtige hvalp, for hvor er Nunu dog bare en dejlig og glad hund med et meget mildt sind, men dog med terriens temperament, især når det gælder forbipasserende hunde ude på vejen, de skal simpelt hen have et vov eller to med på vejen. På et tidspunkt udviklede den en form for allergi og kradsede store totter pels af ryggen. Hun lignede en hund med skab, hvilket den døjede med længe. Den har været gennem et forløb med tests og allergi insprøjtninger i næsten et år, hvilket ikke hjalp på noget som helst. Heldigvis var der en der fortalte, at hunde også kan være meget allergiske over for menneskeskæl og husstøvmider, og de findes især i store mængder, i soveværelser. Nunu og hundekurven røg med det samme ud i køkkenet hvor den har sovet lige siden. Nunu har haft et rigtig langt forløb uden kradserier, men lige for øjeblikket har den fået et tilbagefald, som vi heldigvis kan se er på retur. Den elsker at komme med ud at køre, især til fremmede steder hvor der er masser af oplevelser for næsen, men også ombord på båden er den godt tilpas. Men bestikkes med godbidder for at få den til at lave hundekunstner, eller andre mærkelige ting, vil den ikke være med til. Den er kun modtagelig over for ros og søde ord, og det der med at spise gør den altså kun, når den er sulten. Så det var en frustrerende tid, for os begge, da vi gik til hundetræning, men vi har så brugt det med ros rigtig meget. Da den er en terrier og har sin egen mening om hvad der er tilladeligt, har den haft nogle ture, hvor den bare har fulgt sin egen næse, også var der ingen ros, men skældud og det hader den og nu tror (håber)jeg den er så gammel at den kan styre sine lyster lidt mere og stikker nu kun ud på den åbne mark vi har lige her uden for. Nunu er godt selskab for Helge herhjemme, medens jeg er på arbejde, den inviterer ofte Helge med ud på lange gåture, til fælles glæde. Ellers hjælper den bare til med sit glade selskab, hvor Helge og jeg end befinder os.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar