tirsdag den 31. august 2010

Powerwalk - en ny udfordring

Dette kursus startede jeg på i dag - og jeg glæder mig til næste tirsdag. Vi powerwalker rundt ude i offentligheden på veje og stier!!! Jeg er virkelig glad for at jeg ikke kender nogen i den del af byen, for sjovt må det se ud... 10 kvinder i meget forskellige udgaver, der ser temmelige anstrengte ud i hovederne, med albuer som save på overarbejde og i en meget gagget gangart ;) Hi hi
Afspændingen bagefter er bare så dejlig og velkommen, at det er det hele værd :))
- Og så er hele herligheden gratis, det er under kommunens sundhedsordning for personalet.
_______________________________________________________
Nyt kursus - ikke set i Sønderborg før!
Powerwalk og dybdeafspænding.
Til dig der har lyst til motion i naturen og fordybelse på samme kursus!
Der startes hver gang med 3 kvarter med Power Walk i naturen. Derefter tilbydes 3
kvarter med guidet afspænding og mindfulness teknikker.
De første gange vil de hensigtsmæssige Power Walk teknikker indlæres. Derefter vil
der undervejs på turen undervises i opmærksomheds- og sansetræning samt øvelser i
at være tilstede her og nu.
Powerwalk: Er gang i højt tempo med energiske armsving. Gangen er intens uden at
det bliver til løb, for den ene fod har hele tiden kontakt med jorden, der tages små
hurtige skridt. Armene svinger og hænderne kommer over hjertehøjde, dette medfører
at kroppen arbejder intenst. Styrker forbrændingen, muskelstyrken og konditionen.
Dybdeafspænding: Under afspænding aflastes kroppens indre systemer, såsom
hjerte/ kredsløb, nerve-, hormon- og fordøjelsessystem samt spændingsniveauet
reguleres. Derudover frigives hormonet Oxytoxin som er kroppens hvile hormon.
Stressniveau sænkes.
Gode stødabsorberende sko er påkrævet til dette kursus.
Efter kurset:
* Har du bedre kondition.
* Styrket kredsløbet.
* Øget stabilitet.
* Er du blevet bedre til at spænde af og opnå større ro i hverdagen.
* Blevet bedre til at fokusere.
* Blevet bedre til at være i nuet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar