søndag den 11. juli 2010

Sommergæster

Lasse, er en livsnyder
det er Helge og Ole også
- og der blev grinet og pjattet
Vi har haft besøg af 2 kære venner fra vores grønlandstid. Det er efterhånden næsten 30 år siden vi alle arbejde for KGH i Søndre Strømfjord. Vi mødes jævnligt og det er altid sjovt og gemytligt. Vi hygger os med god mad og drikke, og ikke mindst de gode grønlandshistorier der fortælles, er ikke blivet mindre sjove med årene. Vi er en fast klike der hvert år mødes på skift hos hinanden. I år er det hos Eli og Arne på Vigra i Norge, men Helge og jeg har valgt at blive hjemme p.g.a Helges sygdom og så må vi have den tur til gode.
Tænk vi kunne side ude i det fri til kl. 01.30 uden at det var koldt og fugtigt. Næste dag var der også brug for en svalende tur på Flensborg fjord i Grågåsen. Nøj, hvor var det varmt, luften stod stille og fjorden lå helt blank. Vi kunne se små grupper af marsvin der boltrede sig i vandet.
Det var bare så hyggeligt at være ude og sejle igen, så nu snakker Helge og jeg om vi tør vove en længere tur i Grågåsen, når Helge får ferie.
I aften skal vi se VM.finale i fodbold.
Spanien-Holland  - Uha, jeg holder med Spanien, for de er jo de bedste! Udholdende, vedholdende, og med stor selv/boldbeherskelse. Også er de bare så seje, de skal nok klare sig mod de 2 meter høje hollændere ;)
2-0 til Spanien - OLÈ ;)  He-he Spanien vandt velfortjent 1-0!
Helge holder med Holland ?!  3-2, siger han.... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar