Ole skovler sne
Finn og Helge skovler sne
Joppe skovler sne
Helge er sat i arbejdsprøvning på den lokale skole. Han er undervisningsassistent i ca. 3 timer om dagen. Han nyder virkelig at skulle afsted, og glæder sig til udfordringerne, der venter ham i den klasse han hjælper i.
Vi har været på OUH, hvor Helge skulle hente sin 3. kemokur og indformeres om hvordan scanningerne faldt ud. Vi fik at vide at èn svulst var vokset, en anden var næsten væk, den tredie var uden forandring og den fjerde kunne den unge læge ikke udtale sig om, men vil konferere med baglandet til næste gang. Helge kunne fortælle at han efter omstændighederne har det rigtig godt, og kan ikke mærke nogen negative konsekvenser af kemoen. Det eneste der rigtig driller er hukommelsen. Det kan tage lidt længere tid at huske navne/stednavne, og om han nu har husket... så der bliver spurgt og kontrolleret lidt flere gange end før. Vægten er faldet lidt og vi arbejder ihærdigt på at få den op igen, med masser af mellem måltider, f.eks. gode fede smoothies og andet der kan give Helge lidt mere sul på kroppen. Helge var også til check på epilepsiklinikken, hvor han blev undersøgt grundigt på kryds og tværs. Lægen var meget tilfreds med ham og mente at han nok skal trappes lidt ned i medicin - så det var faktisk en god oplevelse. Sluttelig havde vi også en god og informativ samtale med en sød socialrådgiver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar