søndag den 15. november 2009

OUH - KOLDING - .......?

Fuglemand ved Kolding slotssø
Kolding bibliotek- Enormt flot


http://www.kolding.dk/sct_nicolai/0061777.asp?sid=27963&uid=58637

Vi har været vidt omkring siden fredag. Vi har været på OUH og Helge har fået diagnosen
"Langsomt voksende kræftsvulst" I hjernen. Det havde vi ikke regnet med, da lægerne allerede fra start af, for 14 måneder siden, havde sagt at det ikke var kræft, for det havde de jo erfaring med. Helge vil nu blive henvist til kræftlægerne på OUH, og han vil inden for 4 uger blive indkaldt til en behandlingssamtale. Efter den korte nedslående og livsomskiftelige samtale på OUH, havde vi heldigvis et par gode aftaler i Kolding, som hjalp os gennem den første chokfase.Vi tog på udstilling i Nicolai komplekset, hvor vi så ovenstående flotte udstilling. Om aftenen var vi inviteret til god mad sammen med Helge's søster Ketty, hos Hanne og Carl Riisgaard med masser af kvalitativ snak om livet og musik gennem tiderne. Aftenen sluttede med en hyggelig tur på "Godset" i Kolding hvor "Burnin Red Ivanhoe" hensatte os til forgangne tider. Ketty, Helge og Carl har været til koncert med selv samme band i 1972!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar