Vi har haft besøg af Ole, der desværre har brækket to ribben, så han har haft det svært, når han ikke har kunnet undgå at grine... Det går vist bedre nu :)) Ole kommer snart igen, og så vil Ole og Finn klippe vores snart meget langhårede hæk.
Vi har også haft besøg af Kirsten og Knud fra Hobro, hvilket førte til en lille tur til Flensborg, medens Helge var i Odense. Knud kommer snart igen og vil medbringe Lasse fra Randers, det vil vi glæde os til.
Denne smukke vildrose har vi udsigt til fra vores terrasse, Helges yndlingsblomst :)
Der høres vild og højt rockmusik på discman´nen
Pengegaverne, vi fik til vores sølvbryllup, blev investeret i et lille vægdrivhus, hvor Jens genbo har været den uundværgelige håndværker og samler, af det lille vidunder. Helge mente at, så kunne han komme med gode råd i medens samlingen foregik. Men gudsketakoglov, hvor var det godt, at Jens helt havde styr på slagets gang, og kunne læse en arbejdstegning. Intensionen var at jeg selv vil samle det, men hvis jeg havde vist hvor besværligt og drilagtigt det kunne/vil være, havde jeg nok aldrig turdet gå i gang med projektet. Men heldigvis havde Jens selv lige sat et op, og var frisk på at hjælpe os, selvom det gik ud over to pinseferiedage.
Tadaaa, nu står det smukt og godt på vores terrasse og vi kan snart følge tomaterne gro. Det skulle være bøftomater og almindelige tomater, så håber jeg det er rigtigt, for det er nogle planter jeg har fået foræret af Inger, der havde lidt for mange i sit drivhus.
0 kommentarer:
Send en kommentar