Taknemmelighed

I går kom Finn med en hel masse fliser og remedier, til at lave en flisesti, fra huset og ud til vejen. Det er faktisk umuligt at komme fra huset og ud til vejen med en kørestol, når kørevejen kun er belagt med perlesten. Finn knoklede løs, og vi fandt ud af, at hvis stien lige blev udviddet lidt oppe ved trappetrinet, ja så havde vi en lille plet, hvorfra vi kunne nyde morgensolen her i sommermånederne.

 Prøv at se, er det ikke bare flot

 -og hyggeligt...

   Hertil morgen har vi så siddet her, i flere timer,  nydt morgenkaffen og morgensolen

Helge tager til Odense hver dag for at få strålebehandling, i medens prøver jeg at få lavet alt det praktiske arbejde der skal gøres. Men at Jens bruger sine pinsedage hos os, for at få samlet et vægdrivhus (jeg havde aldrig fået det samlet) samt købt og sat nye håndtag på den gamle trillebør, og at Finn kommer og laver en flisesti til Helge's kørestol (ville jeg aldrig havde kunnet finde ud af) det er simpelt hen bare så flot, at det er meget svært for mig at sætte ord på. Det, at vi har mødt så megen hjælpsomhed og omsorg fra familie,venner, arbejdskollegaer, naboer og bekendte, det har rørt mig dybt. -  Jeg kan høre Helge, når han har modtaget hjælp fra hjemmehjælpen, at han hver dag takker dem med (blanke øjne) håndtryk og ord, hvor han fortæller dem hvor glad han er for deres indsats og tålmodige venlighed. Nøjagtigt det samme gælder for taxachaufføren, sygeplejersken og alle andre Helge møder på sin vej, Helge får altid givet udtryk for sin glæde og taknemmelighed for den hjælp han modtager.